FAQ – Ofte stillede spørgsmål

1. Hvordan kan den rigtige displayløsning påvirke mit salg?
Med det rigtige butiksdisplay kan din omsætning øges med op til 50%, alt efter din branche. Det kan vi dokumentere, gennem tests vi har udført sammen med kunder, hvor vi har opgraderet displayløsningen, men haft uændret salgsareal og placering i butikken.

2. Hvad koster et display?
Gulv-displays koster normalt fra ca. 500 – 5.000,- ex. moms
Bord- displays koster normalt fra ca. 150-2.000,- ex. Moms

3. Hvordan kommer jeg i gang med at købe min displayløsning?
1. Kontakt os, så får vi en snak om behov og muligheder. Ofte er mail- eller telefonkontakt fint til at komme videre. Ellers kom forbi – vi har altid kaffe på kanden.
2. Efter den indledende snak leverer vi en simpel håndskitse og et prisoverslag.
3. Herefter designer vi den rigtige løsning til dig. Ønsker du noget pænt materiale i 3D, kan vi levere det.
4. Når vi er enige om et design, tegner vi en konstruktionstegning til brug i produktionen.
5. Ønsker du en fysisk prototype, så klarer vi også det.
6. Dernæst er vi klar til produktionen, der foregår der hvor pris og logistik hænger bedst sammen.
7. Vi sørger for den mest fordelagtige logistik, samt klarer opstillingen, hvis du har behov for det.

4. Hvor lang er leveringstiden?
Det tager 8-10 uger fra den indledende dialog til den færdige løsning står i butikken.

Design tager ca. 1 uge.
Teknisk tegning tager ca. 1 uge.
Prototype/mockup tager ca 2-3 uger.
Produktionen tager ca. 4-6 uger.

5. Hvilke mængder skal jeg bestille for at en specialløsning giver mening for mig?
Bestiller du store displays bør omfanget være ca. 25 stk. eller derover. Bestiller du små displays bør omfanget være 50 stk. eller derover. Derfra hænger økonomien fornuftigt sammen, givet de opstartsomkostninger der er på maskinerne og fremstilling af værktøjer.

6. Hvilke materialer kan jeg få mine varedisplays i?
Alle materialer, uden begrænsning – og i kombination. Det eneste vi ikke laver er pap-displays.

7. Hvorfor skal jeg vælge Nordshop Display frem for en anden leverandør?
Vi er ikke nødvendigvis de billigste, selvom vi har rigtig skarpe priser. Men med vores mange års erfaring i design, konstruktion og sourcing af displays, ser vi os selv som en meget attraktiv samarbejdsparter, der gerne vil gøre os relevante for dig i lang tid. Vi er flinke, dedikerede og passionerede og er klar til at servicere dig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, hvis det er nødvendigt.

Vi laver den bedste løsning og gør en ellers svær udvikling nem, hurtig, ukompliceret og forståelig for dig, og vi kan tage hånd om hele forløbet fra ide til virkelighed til levering i butikkerne.

8. Hvorfor koster designprocessen penge?
Der ligger altid et grundigt stykke analysearbejde til grund for den løsning du præsenteres for. Og vi tror ikke på at indarbejde designprocessens tidsforbrug i prisen for den fysiske vare. Det gør at vi holder varens pris lav – og eventuelle fremtidige genbestillinger er dermed også ganske attraktive hos os.